
HÅNDBOLD
Koncentreret og disciplineret indsats og sejr til U14 Pige Elite!8. februar 2010, kl. 17:08, Per Nielsen
Lystrup - Hammel 19-25 (11-13)
Hammels U14 Pige Elitehold har haft meget svingende præstationerne de første kampe i forårssæsonen. I søndagens udekamp mod Lystrup, var holdet dog atter tilbage på rette kurs uden slinger i valsen!
Holdet har samtidig haft nogle dårlige starter på kampene og har efterfølgende haft svært ved at finde tilbage til udgangspunktet, hvilket har været medvirkende til usammenhængende og individuelt spil, med forcerende afslutninger. Dette har der været fokuseret meget på i ugens løb. Det var derfor også et helt andet hold som startede søndagens kamp end i de foregående. Holdet viste helt klart i Lystruphallen, at det er stærkt på vej i den rigtige retning. Nuvel, der var da plads til forbedringer, men det var i det hele taget et rigtig positivt og opløftende indtryk pigerne efterlod. Hammel forsøgte at spille offensivt fra kampens start, hvilket gav flere bolderobringer, men også huller i forsvaret, da ikke alle aftaler sad lige i skabet. Hammel var dog spilstyrende lige fra kampstart, men fik ikke overtaget før i mod midten af halvlegen. Angrebsmæssigt var der rigtig god rytme og balance. Der blev spillet gode kombinationer henover midten, hvorimod det kneb lidt med at få spillet igennem til fløjene. Aftalerne var som sagt ikke helt på plads i forsvaret og der blev bakket en anelse for sent op. Dette bevirkede, at Lystrup fik alt for mange unødvendige straffekast, faktisk 8 ud at 11 scoringer i den halvleg! Hammel fik dog et klart overtag i midten af halvlegen og førte en overgang med 5 mål. En periode med svigtende koncentration i slutminutterne, blev udnyttet af hjemmeholdet til en reducering af Hammelføringen til 2 mål. Fra starten af 2. halvleg, var Hammel dog klar igen og øgede hurtigt føringen til 4 mål. Herefter var der aldrig tvivl om kampens udfald. Hammelpigerne var i spillehumør og sad helt på 2. halvleg, godt anført af Mette Thyrsted, som efter en periode i de første kampe under normalt niveau, atter var oppe i fulde omdrejninger, med enorm kampgejst og stort overblik! Hammel øgede føringen til 7 mål og da holdet fik fat i kontraspillet, var Lystrup ved at løbe ind i en stor lussing. Samtidigt fik Hammel spillet godt igennem til fløjene, hvor især Anne Petersen viste stor træfsikkerhed med 5 scoringer. Hun har sprudlet hele foråret og fået belønningen i form af en udtagelse til kredstræning. Da der i den sidste periode af halvlegen, blev brændt flere friløbere, måtte Hammel i stedet for en storsejr, ”nøjes” med en helt fortjent 6-målssejr, bl.a. forårsaget af et par mystiske 2 minutters udvisninger som reducerede Hammel til 4 mod 6 i slutningen af halvlegen! Sejrens størrelse var dog minimumsforskellen på de 2 hold, idet Hammelholdet var en klasse bedre end Lystrup. Andre gode præstationer af Cecilie Sjørup, som usvigelig sikker straffekastskytte samt en godt arbejdende Emilie Lauridsen med stor fremgang her i foråret. Stor tak til Annes forældre for en dejlig frokost forinden kampen! Vi kører gerne en omvej til næste udekamp…! Det bliver dog ikke i forbindelse med næste kamp, idet denne er på hjemmebane, onsdag d. 10. februar kl. 19.00 i Hammel Hallen, hvor modstanderen er HEI. Hammels målscorere: Mette Thyrsted, 6 Anne Petersen, 5 Cecilie Sjørup, 5 Sarah Andreassen, 3 Katrine Angel, 2 Emilie Lauridsen, 2 Nanna Sørensen, 1 Caroline Dohn, 1 |





