HGF
SVØMNING
HÅNDBOLD
VOLLEYBALL
LØB & MOTION
GYMNASTIK
MOTION "UNGE ÆLDRE"
FODBOLD
BADMINTON
KARATE
KARATE (gl)
HÅNDBOLD
U12 drenge AA fortsætter sejrsrækken3. marts 2011, kl. 21:15, Ove Nielsen
Det var en fed oplevelse at se vore drenge løbe ind til kampen med Knudsø denne blå søndag i Hammel Hallen. Jeg tror da også at drengene selv syntes det var specielt og spændende og at udeholdene forhåbentlig havde det lige sådan. Om det havde nogen indvirkning på kampstarten vides ikke, men der var da jubel, da Kasper nettede første gang efter bare 7 sekunders spil. Det burde have været en god indledning på en kamp, som vi alle håbede ville være ren opvisning, men det ændrede sig til noget meget febrilsk spil, indtil vi kom på først 2-2 og ret efter 3-2 efter to mål af Falkenberg.
Forsvarsmæssigt startede vi heller ikke for godt. Knudsø kunne gøre næsten hvad de ville, selv om vi lige havde spillet mod dem sidste weekend og burde kunne huske lidt om deres angrebsspil. I vores angrebsspil blev der lavet mange fejl som vi dog langsomt fik rettet op på. Dog havde vi lige som i sidste kamp ikke helt styr på Knudsø's højre fløj som var godt spillende. Vores første straffe fik vi efter 16.30 min spil hvor Falkenberg scorede til 9-8. Det var første efter små 23 min. spil, at vi formåede at komme foran med 2 mål. Pauseresultatet på 13-11 var et OK resultat vores spil taget i betragtning, men bestemt ikke godkendt, da vi nok havde skudt forbi mål ca. lige så mange gange som vi havde scoret, så der var rigeligt at tale om i pausen. Det så det da også ud til var sket, for drengene kom ud fra pausen med mere gejst og vilje. Anders's loop-mål til 15-11 og Mathias's scoring ret efter til 16-11 viste, at vi var ved at komme i gang og var hvor vi skulle være. Falkenberg kom ind i en stime, da han gjorde det til først 17-12, 18-12 og 19-12 i en periode hvor begge hold blev ramt af to udvisninger. Dohn viste igen lækkerier ved først selv at score og i angrebet eftet at "assiste" Tobias til et super stregmål så vi kom på 21-13 som Kasper og Tobias kopierede igen angrebet efter til 22-13. Så var der ved at være superstemning i hallen, både inde på banen og uden for banen. Christian havde overtaget målet i 2. halvleg, efter at Mikkel havde stået en god 1. halvleg, og han diskede lige som Mikkel igen op med superredninger, som han også gjorde i sidste kamp mod Knudsø. Dohn fik os op på 10-målsføringen efter et af hans efterhånden meget velkendte kontra-raids. Straffekastene kom efterhånden på stribe, da først Kasper og derefter Rasmus blev nedlagt. Mod slutningen af kampen blev posen med alle lækkerierne åbnet helt med kontraspil, gennembrudsspil og superscreeninger. Slutresultatet på 30-16 viste at drengene er i stand til at rejse sig og spille en super 2. halvleg efter at have leveret en katastrofal 1. halvleg, så det er supergodt gået drenge. I anledning af dagen skulle kampens spiller for begge hold findes. Det kan godt være en svær opgave og føles urimelig for dem der har kæmpet og spillet godt, men det var fuld fortjent at Nicolai Falkenberg løb med titlen. Hos Knudsø var det deres, for os, farlige højre fløj som og fuld fortjent løb med æren. |





