HÅNDBOLD

Sikker sejr til U-14 Pige Elite på trods af svingende præstation!

12. november 2009, kl. 15:53, Per Nielsen


Hammel - Viborg HK 21-18 (13-9)


Holdet formåede ikke at omsætte spillemæssig dominans samt store føringer, til for alvor at sætte udeholdet af.
I perioder blev der begået for mange tekniske fejl samtidig med, at fireblokken på midten aldrig helt fik styr på Viborgs angreb med 2 strege. Der var alt for lidt kommunikation og samarbejde de fire imellem hvilket indebar, at udeholdet kom alt for let til sine scoringer. Angrebsmæssigt havde Hammel mulighederne, men fik ikke omsat overtaget i scoringer.

Ærgerligt, idet holdet i periodevis spillede rigtig godt og fornuftigt og havde adskillige muligheder for at løbe fra dagens modstander med afsæt på lange 4-måls og 2 6-målsføringer.
Man sad med en fornemmelse af, at holdet på et tidspunkt for alvor ville få fat og lægge afstand.
Den fornemmelse holdt bare ikke helt stik, for Hammel fik aldrig en gennemgående rytme og tyngde på holdet. Holdet svingede for meget i præstationerne til at kunne fået lukket sækken eftertrykkeligt samtidig med at Viborg hele tiden spillede holdets chance og lukrerede på manglende bevægelighed og samarbejde i Hammel forsvaret.

En medvirkende årsag til den lidt rodede indsats, skal utvivlsom findes i kampens dramatiske højdepunkt, som indtraf allerede efter små 10 minutters spil, hvor Hammels, på dette tidspunkt, spillemæssigt mest dominerende spiller, Mette Thyrsted, blev præsenteret for direkte rødt kort, efter en situation hvor hun pressede en modstander i et afsluttende kontraløb. En klar overreaktion af kampens dommere i en situation, som korrekt skal medføre en 2 minutters udvisning, men aldrig direkte rødt! Helt galt! Nu fik episoden heldigvis ikke direkte indflydelse på kampens resultat, men efterfølgende havde Hammel det lidt svært ved at komme i gang igen efter en ellers god og lovende start.

Viborg udnyttede uroen og fik reduceret Hammels føring til 2 mål. Hammel fik dog hurtigt greb om spillet og kampen igen og Viborg var siden aldrig nærmere Hammel end 3 mål.
Hammel havde i sidste minut mulighed for at bringe sig foran med 6 mål, men et par store fejl i begge ender, resulterer i en 4 målsføring i stedet for.

I starten af 2. halvleg bragte Hammel sig foran med 5 mål, men fik aldrig helt fuldstændigt lukket ned for kampen. Hammel førte dog ganske sikkert med 4, 5 og 6 mål halvlegen igennem, men svingede alt for meget. I slutningen af halvlegen nåede holdet sit bundniveau i den kamp og Viborg kunne uden besvær reducere Hammels sejr til 3 overskydende mål. En lidt ærgerlig udvikling i en kamp hvor et Hammelhold på vanligt niveau, burde have sat Viborg til vægs.
Holdet kunne dog glæde sig over de 2 vigtige point og over at holdet er helt fremme i kampen om 1. pladsen i Pige Eliterækken. Spillemæssigt får holdet dog hurtigt mulighed for at revanchere sig lidt, idet holdende allerede mødes igen i næste spillerunde i Viborg Stadionhal, tirsdag d. 17. november kl. 19.00.

Hammels målscorere:

Mathilde Arnkvist, 6
Sarah Andreassen, 3
Emma Henriksen, 3
Cecilie Sjørup, 3
Mette Thyrsted, 2
Cecilie Hymøller, 2
Nanna Sørensen, 1
Anne Petersen, 1

PrintvenligSitemap

LÆS HGF NYT:

August 2010




Læs den her