Materialer og Udstyr

Materialer og udstyr

Boldrum og boldskab
 Hvert hold har minimum et boldskab i boldrummet. Ved sæsonstart får trænere og holdledere udleveret en nøglekode som passer til holdets boldskab. Boldrummet og boldskabet skal altid efterlades aflåst også i forbindelse med træningen, så ingen uvedkommende har adgang. Alt udstyr skal ligges ind i boldskabet og ikke udenfor skabene eller på gulvet.

Bolde
 Der bør være en bold pr. spiller på hver årgang. Boldene deles evt. med andre hold. Det er derfor vigtigt at tælle boldene både før og efter træning. Supplering af bolde aftales med bestyrelsen (ungdomsudvalget/seniorudvalget). 

Overtræksveste
 Som ved bolde, er det vigtig at tælle vestene både før og efter træning. Vestene deles evt. med andre hold og SKAL hænges på ringen/krogen efter træning. Spiller man i regnvejr så vestene er våde, skal de naturligvis hænges til tørre. Hvis de ligger i en klump bliver de jordslået. Er vestene beskidte tages de med hjem til vask. Husk at returnere vestene hurtigst muligt, da andre hold også har brug for vestene

Kampdragt – optælling og brug
 Ved sæsonstart kontrollere trænerstaben holdets komplette kampudstyr (trøjer, bukser og strømper) i det tildelte boldskab. Denne optælling af kampudstyr skal videreformidles til Ungdomsudvalget sammen med fejl og mangler.

Efter hver kamp, sørger holdlederen for at få vasket tøjet – dette kan evt. uddeles til forældrene, som kan vaske på skift. Husk igen at tælle udstyret. HUSK: Trøjer + bukser må IKKE komme i tørretumbleren så logoet derved falder af. Strømperne må gerne tumbles.

Ved sæsonafslutningen inden sommerferien, kontrollere trænerstaben holdets komplette kampudstyr (trøjer, bukser og strømper) samt bolde og andet udstyr i det tildelte boldrum. Ungdomsudvalget vil herefter gennemgå udstyret og sikre sig at alt udstyre er i god stand. Alt udstyr bliver som udgangspunkt på årgangen og dermed i samme boldskab.

Materialer
 Det er vigtigt, at vi værner godt om vores materialer og vi opfordrer derfor til, at gode vaner indarbejdes for før og efter træningen som f.eks. 
- at tælle bolde og kegler inden de tages med på banen (og sørge for at   
  samme antal retur) 
- at bære bolde frem og tilbage i net. 
- at tage boldene ud af nettene inden de lægges i skabene. 
- at vaske boldene hvis det er nødvendigt.

Nøgle til bom
 Det er muligt at komme ind/åbne op for bommene ved brug af C-nøgle, som er den nøgle man i forvejen bruger i forbindelse med alle omklædningsrum i klubhuset og i boldrum.

Det drejer sig om følgende bomme:
1. Bom ved Langagervej og ind til stadion2.
2. Bom ved Randersvej og ind til stadion 3 og 4.
3. Bom parkeringsplads og ind til grusbane.
4. Låge ved tilskuerindgang ind til stadion 1, indkørsel bl.a. græsslåningsmaskine.

Man kan således benytte omklædningsrums nøglen (C-nøglen), hvis uheld er ude, til at låse bomme/låge op. Vi håber ikke man misbruger ordningen, for så vil systemet blive ændret igen.

C-nøglen har trænere og ledere med hele tiden og kan derfor låse op hvis der skulle være et behov for det, f.eks. i forbindelse med lægehjælp eller ambulancehjælp, uden først at skulle i klubhuset, 

Materialeansvarlig
 Der er for fra Bestyrelsens side udpeget en materialeansvarlig som står for indkøb af materialer. Så har årgangen brug for nye /udskiftning af materiale, skal den materialeansvarlige kontaktes, som herefter vil foretage evt. køb/bestilling. Det skal således gøres opmærksom på, at det ikke er den enkelte træner/holdleder der skal forestå evt. indkøb i Sportmaster eller andre steder, dette overlades til den materialeansvarlige.

PrintvenligSitemap
HGF HOVEDSPONSOR: